URBANblog

18.09.08

Når T-shirts bliver til terrorstøtte…

Kategoriseret under Krig og kaos, Latinamerika, Medier og Politik, Mellemøsten, Perspektiver, Samfund, Terror, Uforståeligt by pellesverden

Så skete det… jeg er tilbage på bloggen :-D
—————————

Så skete, Østre Landsret har idømt både betinget og ubetinget fængsel til folkene bag firmaet Fighters + Lovers. Firmaet der solgte T-shirt med logo fra FARC og PFLP – og sendte en del af overskuddet videre til de to organisationer. Vel at mærke selv om begge organisationer er på diverse terrorlister.I første omgang blev de frikendt – men nu er de så dømt… heldigvis, fristes man til at sige.

For hvordan de overhovedet kunne blive frikendt til at starte med, det har jeg faktisk ret svært ved at gennemskue. De var jo ganske åbne omkring projektet: Vi vil samle penge ind til (og reklamere for) to organisationer der er kategoriseret som terror-organisationer… Nu kan man ganske vist være enig eller uenig i diverse terrorlister – men det er vel ingen undskyldning for at bryde loven? Og da så slet ikke, når man ser de organisationer de valgte sig…

For jaja, ganske vist kalder de sig selv for frihedsbevægelser – men helt ærligt, skal vi nu ikke liiiige få perspektiverne frem? Det er jo altså ikke just guds bedste børn vi snakker om her. Hverken FARC eller PFLP er kendt vores deres blide væsen…

Og selv hvis man sympatiserer med deres mål (hvilket jeg delvist gør med FARC – for jeg mener der skal jordreformer og mere solidaritet til i Colombia), må det stå klart for enhver, at der her ikke er tale om grupper der holder deres stil ren.

Tag nu blot den colombianske organisation FARC: Her har vi en gruppe der ikke blot har fingrene nede i narkodåsen (ligesom højrefløjen og dele af det politiske liv i Colombia også har det, men det er vist en historie til en anden god gang) – nej de benytter sig også systematisk af vold, afpresning og kidnapning – samt ikke at forglemme en terrorbombe eller et mord i ny og næh. Som eksempelvis den bombe der slog mindst 30 mennesker ihjel – heriblandt seks børn – da de bombede en natklub i Bogota.

Eller hvad med palæstinensiske PFLP? Det er en organisation der ikke blot har kapret fly, men også skudt mod tilfældige passagerer i lufthavne – ligesom man har angrebet arabere der blev anset for at være for “moderate”. Tilfældige civile tab har for PFLP snarere været reglen end undtagelsen. Men det er jo alt sammen sket i ly af parolen “det er jo frihed vi kæmper for”, også selv om man ikke vil tilbyde andre frihed. Heller ikke til blot at mene noget andet end organisationerne…

Jamen den slags organisationer kan jeg da sagtens forstår at man føler sig kaldet til at udråbe til helte og til at tage i forsvar… Eller nej vent, det gør jeg faktisk ikke – for jeg har ved Gud aldrig forstået, hvordan der er nogle mennesker der i ramme alvor kan lukke øjnene for den slags handlinger og sige “jamen de er jo frihedskæmpere” – og typisk følger om op med en argumentationsrække der mest af alt minder om “det siger de jo selv de er”… Jojo Hr. og Fru naivitet – men DDR kaldte sig jo også for demokratisk – men nu er det vel handlingerne og ikke ordene man skal bedømme både folk, stater og organisationer på, ikke?

Hvorfor er det, at nogen mennesker tilsyneladende er villige til at undskylde nærmest en hvilken som helst form for terror, blot fordi de sympatiserer med organisationens mål?

… og hvor mange har mon egentlig sat sig bare lidt ind i, hvad organisationerne går og laver? Jeg mener, kan de folk der støtter den slags organisationer mon egentlig forklare, hvorfor det nu liiige var at de tilfældige mennesker på den natklub eller i den lufthavn skulle dø? … Ærlig talt så tvivler jeg…

21.07.08

Man hører hvad man vil høre…

Kategoriseret under EU, Medier og Politik, Perspektiver, Samfund by pellesverden

Eksportvirksomheder: Euroen til Danmark – kunne man søndag aften læse på epn.dk. En artikel der, nok ikke så uventet, handler om syv ud af ti danske eksportvirksomheder vil have Euroen indført her i Danmark. Og kilden til det hele, jamen det er “ en stikprøve, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten“, som det hedder i artiklen.

Det var som sagt søndag aften, og der var ingen tvivl: Erhverslederne vil bare have den Euro…

Allerede mandag morgen og formiddag kan man så læse endnu et par artikler om samme emne – men med et noget andet indhold, må man sige. Se bare på 180graders Danske erhvervsledere har ikke brug for euroen og TV2.dk’s Danske chefer ligeglade med euroen.

Her kan man bl.a. (i 180grader.dk’s artikel) læse: “Det er ikke længere fra dansk erhvervslivs top, at kravet om at lade kronen erstatte af EU-valutaen euro kommer. Det viser en ny nordisk undersøgelse ifølge Berlingske Tidende.”

Mens TV2 endda skriver: “Over halvdelen af danske topchefer er nemlig stort set ligeglade med, om Danmark indfører euroen til afløsning for kronen, skriver Berlingske Tidende.

Kilden til de to andre historier er her en undersøgelse af 600 “topchefer”, foretaget af svenske Sentio Research. Altså nogenlunde samme fremgangsmåde – men måske nok med flere respondenter. Og alligevel: To vidt forskellige konklusioner.

Gad vide hvornår der kommer en hvor euroen ligefrem af erhvervsfolkene udråbes til en katastrofe?

Men spøg til side. For en som mig, der jo rent faktisk skal forholde mig arbejdsmæssigt til den slags, er der altså frit valg. Jeg kan vælge at euroen er en absolut nødvendighed for erhvervslivet – eller en ligegyldighed, alt efter hvad der lige passer mig…

Spørgsmålet er altså – som det i øvrigt så ofte er med meningsmålinger – om man ikke får det svar man ønsker, frem for et svar der er dækkende? Dermed kan man også overveje, om ikke vi herhjemme skulle til at slappe lidt af overfor meningsmålinger om dette og hint. Det er nemlig langt fra altid, de holder, så hvad skal man så egentlig med dem?

Hvis man alligevel blot hører hvad man vil høre – så kan man jo bare interviewe en af de sædvanlige eksperter, kan man ikke? De er jo efterhånden ligeså forudsigelige og ligegyldige som mange af meningsmålingerne…

17.07.08

Næeh dog, min chef er på youtube - igen!

Kategoriseret under Bruxelles, EU, Europa og alt det der, Medier og Politik by pellesverden

(Advarsel: Dette indlæg handler lidt om politik…)

Sådan tænkte jeg, da jeg forleden modtog en mail fra vores Bruxelles-kontor. Det primære indhold var nemlig et link til en video… og en tekst om at jeg skulle se den.

Normalt vil man nok, hvis man fra en kollega modtager en mail om at der nu cirkulerer et (nyt) klip med chefen på youtube, have helt bestemte forventninger: Det bliver pinligt, vedkommende er sikkert fuld – og det vil med garanti blive bragt op til julefrokosten (og når man ellers liiige har brug for det)…

Sådan var det dog langt fra denne gang. Faktisk snarere tværtimod. For ganske vidst driller vi tit hinanden på kontorerne, også på tværs af landegrænser. Og indrømmet de fleste af os har efterhånden været i byen sammen. Og nå ja, vi kan vist også godt “komme til” at være fjollede og underlige til tider. Men alligevel var det, som sagt, ikke det mailen handlede om.

Nej det var faktisk en seriøs video. I den ser man chefen i aktion – på den gode måde. Videoen stammer fra noget så (i manges øjne sikkert) nørdet, som en debat fra Europa-Parlamentet. Se nu ved jeg godt at parlamentet normalt er mere kendt for gamle, forstokkede mænd i jakkesæt, end for action og underholdning. Men man kan jo altid blive klogere.

I denne video farer EU-parlamentarikerne i hvert fald i flæsket på hinanden – over et forslag om ændring af gruppernes størrelse. I sig selv lyder det kedeligt, men potentielt set kan det skade mangfoldigheden i Parlamentet. Rent farceagtigt har processen været, fordi repræsentanter for de største grupper har set stort på reglerne og tromlet forslaget igennem, selv om det teknisk set allerede var faldet. Det kan man alt sammen læse mere om her.

Men tilbage til videoen… for som sagt så er der faktisk lidt action over denne debat – hjulpet på vej af klipningen. Dels kan man se de forskellige måder at reagerer på, og nærmest beundre, hvor pænt og roligt angreb kan pakkes ind, Ligesom man kan høre beskyldninger om Kafka’ske tilstande en gang eller to…

Det rigtigt fascinerende er dog at de fleste af dem der udtaler sig, er gamle garvede parlamentarikere, herunder nogle af Parlamentets mest indflydelsesrige politikere… Og så er der lige en enkelt kvindelig dansk parlamentariker – som knap har siddet der i to måneder… men det lader hun bestemt ikke stoppe sig. Hun farer nemlig lige i flæsket på de store – ligesom hun har gjort det før (hvilket kan ses i et andet, ret set, videoklip … som jeg også har set links til på danske blogs)… Og denne kvindelige parlamentariker? Jamen det er jo hende der er min chef… Og grunden til mit indlæg.

Og det fede ved det hele er, at vi har haft absolut nada at gøre med at smække videoen op… hun optræder bare i den på en måde, så vi måtte klappe i vores hænder.

Se videoen her – lidt gang kan der være i Europæisk politik ;-)

« Previous entries