14.06.07

Nogen har stjålet min sti!!!

Kategoriseret under ... og så lige alt det andet by pellesverden

Nogen ville måske nok hævde at det ikke burde komme bag på en vestegnsknægt som mig at alt, og her mener jeg virkeligt alt kan blive stjålet – men det gjorde det nu altså alligevel i morges.

Efter at have boet den største del af mit liv i Albertslund har jeg ellers nok lært lektien: Er man glad for noget, så låser/binder/sømmer/bolter/svejser/etc. man det fast. Sådan er det bare – og man udvikler nærmest en fetichistisk glæde overfor alle former for mobile låse og sikringsaggregater.

Selv når jeg placerer min cykel i de aflåste cykelbure ved stationen, kan jeg finde på at benytte ikke blot den normale lås men også en ekstra kædelås. Man ved jo aldrig.

Ja længe var min 49 kroners kuglegrill da også bundet fast i min have, bare for en sikkerhedsskyld.

Med andre ord troede jeg altså at jeg var tilstrækkelig paranoid – men jeg blev klogere.

Her til morgen/formiddag var der sgu nogle #¤%&#¤%&¤ der havde stjålet stien! Jeg mener, det kan man da ikke bare sådan lige gøre? Skal man nu også til at tyverisikre sine stier – og hvordan faen får man låst sådan en fast?

Og inden du foreslår at jeg, som den RUC’er jeg jo trods alt stadigt er, sikkert bare har røget for meget hash eller sunget for mange fællessange – så vil jeg lige gøre opmærksom på at jeg var (og i øvrigt stadigt er) ganske upåvirket af alle former for rusmidler.

På vej fra Trekroner Station troede jeg at jeg, som jeg har gjort det i årevis, skulle skrå over marken af den sædvanlige nedtrampede sti. MEN DEN VAR VÆK! Godt havde vi observeret folk køre rundt med gravemaskiner og den slags, men på den anden side har de gjort det i årevis – uden at stjæle vores sti.

Jeg synes godt nok det er groft – den sti har fulgt mig gennem hele mit studie. Jeg er gået på den i regnvejr og frost, i mudder og solskin og gennem snedriver. Jeg har løbet af den for at nå toget, og slingret når jeg var på vej hjem efter en lidt for fugtig fredagsbar. Engang har jeg sågar fået en mindre hjernerystelse da jeg en mørk og kold decemberdag gled og slog hovedet på den. Og nu er stien væk.

Kære sti – ære være dit minde.

Men tænk dig engang; der er ikke kun stien det her går ud over, det er også alle os der dagligt færdes herude - i fremtiden vil jeg fx være 2 eller 3 minutter senere på specialekontoret end hvis de ikke havde stjålet min sti.

Løsningen er klar – der må hævn til. Men hvordan faen hævner man et sti-tyveri? Og vil politiet mon tage mig alvorligt når jeg anmelder det?

Permalink