18.06.07
Live fra specialesumpen
Sidder endnu engang her på specialekontoret og synes at tankerne er lettere at samle om alt muligt andet end at skrive på specialet. Var gået næsten helt i stå, men er i gang igen, og jeg har snart møde med min vejleder. Har lovet at sende hende noget - og det ‘noget’ må jeg jo hellere se at få skrevet. Hun bliver jo nok ikke synderligt imponeret af et par blanke sider.
Men som sagt, det er det der med tankerne. Det er lettere at læse nyheder, skrive mails, skrive blok, spise frokost med en ven og al den slags. Pludseligt sad vi fx tre gutter og grinede over diverse klip på youtube (den hjemmeside er altså farlig).
Ak ja, jeg må jo nok hellere til det - vil også have for dårlig samvittighed hvis jeg ikke får lavet lidt mere i dag…
Den bærbare står på bordet og skriger nærmest af mig at jeg skal skrive af den og el-kedlen lokker med løftet om mere kaffe. Derudover prydes det hele af et par mapper slået op på relevante artikler og nogle skemaer der flyder lidt på bordet. Væggene er slidte og prydes af et gammelt Pepsi-reklameskilt og en plakat med Royals Brown Ale.
Jeg overvejer kraftigt et lyn-visit i lænestolen. På bordet bag mig står der en skål med blå, stenfri vindruer (fra Chile - of course) - og den kunne jo let flyttes hen ved siden af lænestolen. Så skal jeg bare huske at sætte computeren til at spille musik med en tilpas styrke - og så ellers sætte telefonen til at vække mig. Det er godt nok tillokkende.
(og nej, jeg planlægger ikke at hænge fast i speciale-sumpen - det er bare sådan et godt navn)

slankecoach said,
June 18, 2007 at 15:56
Her kommer et forrygende tip;
Forestil dig, at specialet er færdigt, og nu skal du søge et job. Lad fordelingen være 50/50 mellem uopfordrede henvendelser og opfordrede henvendelser. Hvad kan du lave?, hvem efterspørger dine kompetencer? Har de firmaer monstro konkurrerende firmaer (hvor du også kan arbejde).
Finten går ud på, at se hvad du skal sigte efter (brændstof på specialeskrivningen) og aller mest vigtig; at du ser og plejer din ”employability”. Jeg oversætter det med ”attraktionsværdi” – hvor attraktiv er du overfor en arbejdsgiver? Du skal kunne sælge dig til dem/ham/hende – men du skal også altid kunne peget på 3 konkrete jobs som du kan bestride. Så kører det for dig - wroooooom