Cookie- og privatlivspolitik11.09.07
En dag - to katastrofer
I dag støder man på de samme spørgsmål, næsten lige meget hvor mange vender sig, lige meget hvilken avis man læser. Især et spørgsmål går igen, det lyder lidt sådan her: Kan du huske hvad du lavede for seks år siden?
Til det kan jeg svare: Ja, jeg husker. Jeg var lige kommet hjem fra universitetet, tændte rutinemæssigt for BBCWorld, og der så man det ene tårn i brand. Jeg husker jeg så det andet fly ramme kort efter.
Den dag kom terroren tættere på, og så alligevel ikke, selv om man efter 11. september næsten kunne få den idé at terroren mod vestlige mål først startede der. Det gjorde den bare ikke. Længe før var der terror fra IRA, RAF, ETA og hvad de ellers hedder. Men der var også bombesprængningen over Lockerbie og massakren på de israelske sportsstjerner under OL i München. Der var flykapringerne og bombesprængningerne, der var selvmordsbomberne i Beirut mod franske og amerikanske mål. Der var terroren mod civile israelere, og der var terroren fra de højreorienterede eksilcubanere og meget, meget mere.
Terroren var der længe før 11.september og skyldes i sidste ende ikke hverken amerikanernes tilstedeværelse i Saudi Arabien, Israelernes tilstedeværelse i Israel eller for den sags skyld Castros lederskab af Cuba. Nej terroren skyldes – dengang som nu – at nogle mennesker er kyniske nok til at slå tilfældige civile ihjel, at de er kyniske nok til at ville sprede skræk, rædsel, død og lemlæstelse blandt tilfældige. At flytte skylden for terroren fra gerningsmændene til ofrene eller samfundet er som at sige, at det er ofret eller den førte politik der er skyld i en voldtægt – og ikke voldtægtsmanden. Det holder jo ikke. Terror er terror og kan i sidste ende aldrig undskyldes.
Ærlig talt husker jeg dog mest denne dag som en katastrofe af en anden årsag: I dag for 34 år siden væltede det USA-sponsorerede militærkup den demokratiske regering i Chile. Den dag begyndte mordene, torturen og terroren for alvor for min familie, og det er dem jeg vil tænde et lys for i dag.
