URBANblog

19.09.07

Ak ja, de iranere

Kategoriseret under Krig og kaos, Mellemøsten, Uforståeligt by pellesverden

Bedst som jeg sad med lidt nyheds-godnatlæsning sprang en historie i øjnene på mig… ikke fordi den var revolutionerende ny, nej faktisk snarere tværtimod. Historien handler om det iranske luftvåben, der nu truer med at de er åhhh så store og mægtige og er klar til at bombe Israel hvis…. ja hvis et-eller-andet. Eller måske snarere hvis hvad-som-helst.

For Iran truer jo ALTID Israel. Lige meget hvad, er det Israel man vi angribe - og så måske lige amerikanerne.

Jeg får sådan lyst til at spørge: Er der ikke vigtigere ting at gå op i for Iran? Skulle man ikke lade være med altid at fokusere på Israel, altid true med vold, ragnarok og andet i den dur? Dels er det ved at blive lidt gammelt, det der med at “det er Israels skyld det hele”… Dels undrer det også lidt, at det åbenbart er det eneste svar det officielle Iran kan finde på at komme med til hvad som helst.

Det tragiske er jo så at det jo ikke er den almindelige iraner der gør det - men derimod synes det som om det teokratiske diktatur er blevet så forblindet af had, at de ikke kan lade være med at true Israel. Det devaluerer jo totalt iransk udenrigspolitik - for helt ærlig, hvem kan tage det seriøst når det er det eneste budskab… og åbenbart det iranske svar på alt?

Ak ja… tænk hvis man var lidt konstruktiv i stedet?

1 Comment »

  1. Anne Dorte, URBAN said,

    September 20, 2007 at 14:16

    Dette indlæg er i debatspalten i morgen.

Skriv en kommentar